Hidtil mørklagte beskyldninger mod spionchefen blotlagt: Lars Findsen blev beskyldt for at røbe »arbejdsmetoder« og »udbytte« om NSA-samarbejde

For et år siden kollapsede den uhyre omtalte FE-sag pludselig efter opsigtsvækkende kendelser i Højesteret. Men nu kaster et netop delvist afklassificeret dokument på to måder nyt lys over forløbet. Den ene handler om, hvor åbenmundet FE-chef Lars Findsen ifølge anklagemyndigheden var med en af Danmarks i årtier vigtigste statshemmeligheder. Og det lys klæder ikke Lars Findsen, påpeger én af to juraprofessorer, som har fulgt sagen tæt og læst det nu afklassificerede dokument. For det andet kan dokumentet læses som en officiel bekræftelse af selve den hemmelighed, som FE-sagen bygger på, og som i årtier har været holdt i en snæver personkreds og – bogstaveligt talt – gemt i et pengeskab. Dokumentet er anklageskriftet mod Lars Findsen. Berlingske har fået aktindsigt i en version, som giver et mere detaljeret indblik end hidtil i, hvad Lars Findsen skulle stå til regnskab for i retten – hvis ikke sagen pludselig var blevet droppet i november 2023. Her fremgår det, at Lars Findsen efter Rigsadvokatens opfattelse ikke alene fortalte udenforstående om de danske spioners »guldæg«, som kabelsamarbejdet er blevet kaldt. Lars Findsen røbede angiveligt også penible detaljer om, hvordan samarbejdet mellem FE og den amerikanske tjeneste NSA fungerede – og hvilket »udbytte« der var af de to tjenesters datatapning fra søkabler. Eksempelvis skal Lars Findsen i november 2021 ifølge anklagemyndigheden have fortalt en nær ven og tidligere kollega, at FE »fortsat i samarbejde med NSA foretager aflytning af datatrafikkabler, herunder om fremgangsmåde, arbejdsmetoder eller udbytte i forbindelse med aflytningen (§ 109)«, står der i anklageskriftet. Selvom dokumentet er afklassificeret, fremgår navnet på den tidligere kollega ikke. Ifølge Berlingskes oplysninger er der dog tale om tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg. Professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet har læst det delvist afklassificerede anklageskrift, og hans vurdering er, at det ikke lige frem pynter på Lars Findsens renommé. »Efter anklageskriftet må det vel stå til troende, at Lars Findsen til pressefolk i et eller andet omfang har videregivet oplysninger, der var klassificeret som hemmelige. Så det kan formentlig godt lægges til grund, at Findsen har været forbløffende åbenmundet, også selvom det var til baggrund,« vurderer Jørn Vestergaard: »Uanset hvad hans bevæggrunde måtte have været, har han da bevæget sig på kanten af straffeloven.« En »papirstynd« sag Professor i strafferet Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet er i stedet kritisk over for anklagemyndigheden. »Lige siden landsretten løslod Findsen allerede efter cirka 70 dage, har det reelt stået klart for mig, at sagen måtte være papirstynd i sin substans. Den opfattelse er jeg løbende blevet mere og mere bekræftet i, og det yderligere indblik i anklageskriftet har ikke rokket herved,« siger Lasse Lund Madsen. Han betoner, at en påtaleopgivelse fra anklagemyndigheden har samme retsvirkning som en frifindende dom. »Ergo er han uskyldig. Den er sådan set ikke længere, og derfor er det ikke rimeligt over for Lars Findsen at botanisere i tiltalen. Det gælder i særdeleshed, når det som her ovenikøbet sker på et ufuldstændigt grundlag,« siger Lasse Lund Madsen. Han henviser til, at afgørende bilag til anklageskriftet – som ifølge Berlingskes oplysninger indeholder citater fra den omfattende aflytning af spionchefen – fortsat er mørklagt. Formuleringerne i anklageskriftet er således Rigsadvokatens tolkning af disse udtalelser og kan ikke bruges til at vurdere sagens substans, mener Lasse Lund Madsen. Professoren minder om, at anklagemyndigheden i sagen mod daværende PET-chef Jakob Scharf endte med at blive underkendt i 27 ud af 28 anklagepunkter. Samtidig, bemærker han, er det værd at huske på, at Lars Findsen var hjemsendt fra tjeneste på en ifølge FE-kommissionen grundløs mistanke. »Og når PET så angiveligt har iværksat danmarkshistoriens mest omfattende overvågningsoperation, fordi Findsen i den situation måske og måske ikke var for åbenmundet på tomandshånd over for familiemedlemmer, en tidligere rigspolitichef og to journalister om et kabelsamarbejde, alle alligevel kendte til, er det svært ikke at tage sig til hovedet,« siger Lasse Lund Madsen: »Sagen skulle aldrig være kørt i et strafferetligt spor.« Officiel bekræftelse Anklageskriftet rummer en usædvanlig åbenhed om kabelsamarbejdet mellem FE og NSA. I sig selv er det opsigtsvækkende, at en statslig myndighed nu sort på hvidt omtaler den tidligere hemmeligholdte tapning af data fra søkabler. I en mørklagt version af anklageskriftet, som sidste år blev udleveret til flere medier, var teksten renset for den slags oplysninger. »Med offentliggørelsen af anklageskriftet er det nu for første gang officielt bekræftet, at FE foretager kabelaflytning i samarbejde med NSA,« lyder det fra Jørn Vestergaard: »Det sker ganske vist lidt indirekte med henvisning til, at det er oplysninger, der er videregivet af Lars Findsen ved krænkelse af hans tavshedspligt. Som daværende chef for FE var Lars Findsen jo ikke en hr. Hvem-som-helst, men om nogen manden, der vidste, hvad han snakkede om. Så de facto er der tale om en utvetydig bekræftelse af den offentlige hemmelighed, som også Højesteret har bekræftet.« Velkendt hemmelighed En bekræftelse fra officielle kanaler af kabelsamarbejdet mellem NSA og FE vil imidlertid for mange læsere næppe komme som en overraskelse. Da FE-skandalen brød ud i august 2020 med hjemsendelse af topledelsen, heriblandt Lars Findsen, beskrev DR og Weekendavisen, at omdrejningspunktet netop var NSA-samarbejdet. Efterfølgende beskrev Berlingske i indgående detaljer, hvordan aftalen blev indgået af Bill Clinton og Poul Nyrup Rasmussen i midt-90erne, og hvordan skiftende topministre siden da rutinemæssigt er blevet orienteret om aftalen. Hvis enkelte stadig ikke var overbevist, ramte Højestret 27. oktober 2023 en pæl gennem den sidste tvivl med en proceskendelse om dørlukning i netop Lars Findsens sag: »Højesteret lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at kabelsamarbejdets eksistens på nuværende tidspunkt må anses for offentligt kendt.« »Det er derfor ikke overraskende, at vi nu kan læse det sort på hvidt i anklageskriftet, at det var mange af disse oplysninger, som Findsen var tiltalt for at have røbet og viderebragt,« siger Lasse Lund Madsen. Ikke desto mindre er det afklassificerede anklageskrift første gang, at en statslig myndighed i et offentligt tilgængeligt dokument omtaler, at FE og NSA i smug sugede efterretningsdata fra danske søkabler, der siden 90erne har forbundet internettet fra øst til vest i Østersøen. Og ifølge anklageskriftet har det samarbejde altså tilsyneladende stået på frem til november 2021, hvor Lars Findsen ifølge et af punkterne fortalte en uvedkommende, at det »fortsat« stod på. Åbenmundet spionchef Professor emeritus Jørn Vestergaard betoner også, at det uden adgang til bilagene med de faktuelle udtalelser er »vanskeligt at vurdere anklagemyndighedens påstand«. Alligevel vurderer han det som »i særlig grad bemærkelsesværdigt«, at Lars Findsen efter anklagemyndighedens opfattelse har røbet oplysninger til journalister om »fremgangsmåde, arbejdsmetoder eller udbytte« i forbindelse med kabelsamarbejdet. »Det pynter heller ikke på Lars Findsens renommé, at han tilsyneladende har informeret privatpersoner om identiteten på den whistleblower, der satte grå hår i hovedet på ledelsen i FE, om dialogen med TET (Tilsynet med Efterretningstjenesterne, red.) og om FE-kommissionens undersøgelse. Hans forklaringsproblem er i hvert fald ikke blevet mindre, hvis han fortsat vil hævde, at han på alle punkter er en forfulgt uskyldighed,« vurderer Jørn Vestergaard. Professoren tilføjer dog, at det dermed sagt ikke nødvendigvis var fornuftigt at indlede en straffesag mod FE-chefen – sagen kunne også være håndteret mere diskret. Et »oppumpet« anklageskrift Lars Findsen henviser i en skriftlig udtalelse til Berlingske til, at han sammen med sin advokat Lars Kjeldsen fra sagens begyndelse har sagt, »at det her nu historiske anklageskrift kunne lægges offentligt frem«: »Jeg hæfter mig ved, at man nu her – mere end et år efter – pludselig er kommet til samme konklusion. Som Højesteret fastslog i en af de otte kendelser, hvor anklagemyndigheden utvetydigt blev underkendt, er der intet klassificeret i sagen.« »Og jeg finder det ærligt talt grænseoverskridende, at Jørn Vestergaard på så ensidigt og – efter Højesterets kendelser – misvisende grundlag, som det opgivne anklageskrift udgør, kommer med den slags udtalelser,« tilføjer Lars Findsen. Han betoner videre, at sagen efter Højesterets anvisninger »uden problemer« kunne være ført i åbenhed ved domstolene. »Når anklagemyndigheden, som jo altså er justitsministeren og dermed regeringen, så alligevel endte med at kaste håndklædet i ringen og opgive sagen, tager vi det som den endelige bekræftelse på, at der var tale om et ‘oppumpet’ anklageskrift. Hvad det vitterlig også er, hvis man kender sagens materie,« bemærker Lars Findsen. »I intet tilfælde var der tale om, at jeg med mine konkrete samtalepartnere, herunder den tidligere rigspolitichef, røbede eller talte om noget, der ikke var offentligt kendt fra blandt andet mere end 2.000 artikler i danske dagblade,« tilføjer han. Lars Findsen forklarer videre om de to forhold, der angik hans samtaler med to journalister – fra henholdsvis Politiken og Berlingske – at han »forsøgte at begrænse den skade, som regeringens håndtering af den sag, der blev sat i gang af den såkaldte whistleblower, gjorde på FE og vores samarbejde med amerikanerne«. Ifølge Lars Findsen er der heller ikke meget kød på forholdet, der handler om hans samtale med sin mor: »Med hensyn til den påståede afsløring af whistleblowerens identitet, vil jeg dog godt afsløre, at jeg i en aflyttet telefonsamtale med min dengang 84-årige mor, hvor hun spurgte mig om, hvordan man kunne have haft sådan en ansat i FE, nævnte hans fornavn, som han deler med 30.000 andre. I øvrigt er hans fulde navn kendt vidt og bredt blandt alle, der har beskæftiget sig med eller skrevet om sagen.« Berlingske har stillet Rigsadvokaten spørgsmål til afklassificering af anklageskriftet mod Lars Findsen. Anklagemyndigheden ønsker ikke at udtale sig. https://www.berlingske.dk/indland/hidtil-moerklagte-beskyldninger-mod-spionchefen-blotlagt-lars-findsen-blev